Jeg kan hjælpe dig med at leve, som du ønsker, som der står i digtet. Jeg udfører ikke mirakler, men jeg kan støtte dig i at rydde op og finde mere ro og mening i din tilværelse. Jeg kan hjælpe dig med at formulere mål for dit liv – og veje til at nå dem. Jeg bruger coaching som ramme for de mål, vi arbejder mod.
Hvad er coaching?
Coaching er en velafprøvet og systematisk måde at tale sammen på, en måde der åbner op for at overskue og udvikle dine personlige og professionelle ønsker og muligheder. Coachen hjælper dig til at opnå nye forståelser af dit liv – og til at se de forskellige muligheder, du har for at leve, som du ønsker det.
Jeg arbejder metodisk og professionelt og er ICF-certificeret coach.
Hvad er stresscoaching?
Stresscoaching er andet og mere end klassisk coaching. Stresscoaching er en målrettet metode til at hjælpe mennesker med stress. Det er vigtigt at give kompetent hjælp så tidligt som muligt, da stress kan have alvorlige følger. Jeg anvender en gennemprøvet og anerkendt metode udviklet af Bjarne Toftegård (Forebyg stress ApS), hvorfra jeg er certificeret.
Husk at elske,
mens du tør det.
Husk at leve,
mens du gør det.
Piet Hein