Temaer

Her kan du se nogle af de emner, mine klienter har ønsket at arbejde med inden for de senere år.

De(t) første år som leder

Det er udfordrende at starte som leder. Find ud af, hvordan du er som leder.
Det er fantastisk spændende at blive leder, men det er også udfordrende. Find din vej som leder og tackl de udfordringer, du møder, på din måde. Respekt, overblik, målrettet, energi og glæde er nogle af nøgleordene.

Udvikl dig som leder

Ledelse er et fag, som du skal udvikle gennem hele karrieren. Find din måde at udvikle dig som leder.
Der er ikke kun én, men en bred vifte af muligheder for at styrke din faglige og personlige udvikling som leder. Dine styrker som leder er udgangspunkt for din personlig rejse med at udvikle dig som leder.

Du er stresset

Har du symptomer på stress? Hvor alvorligt er det? Hvad kan jeg gøre for at få genetableret balancen i mit liv. Stress er ikke en sygdom. Det er en tilstand der kan afhjælpes, men det er vigtigt, at handle på symptomer og undgå alvorlig kronisk stress.

Din medarbejder har stress

De fleste ledere oplever på et tidspunkt at stå over for en medarbejder med stresssymptomer. Du ønsker at blive bedre til at forebygge og håndtere stress samt at få stresssygemeldte medarbejdere tilbage til arbejdet.

Min karriere er gået i stå

Find klarhed om, hvor du gerne vil hen med din karriere, og hvad der skal til for at nå målet
Fordele, ulemper, muligheder og barrierer for at sætte skub i din karriere. Stil skarpt på hvilket job, du ser dig selv i fremtiden, og hvordan og hvorfor det vil tilfredsstille dig. Er dit karrieremål det rigtige for dig?

Afprøv dine vilde ideer

Vi har alle prøvet at få vilde ideer. Skal jeg starte min egen virksomhed? Skal jeg søge job i udlandet? Skal jeg starte helt forfra inden for et nyt fag?
Arbejd systematisk med dine ideer, så de bliver mere gennemskuelige. Hvad skal der til, hvad er realiteter, og hvad er drømme, der skal modnes eller leves ud? Vi arbejder i det kreative værksted.

Udvikling og læring – jeg er gået i stå.

Er du gået i stå? Nye og spændende måder du kan udvikle dig på
Du elsker at udvikle dig og blive overrasket over nye muligheder. Her tager vi ikke udgangspunkt i problemer, men afprøver skæve og kreative indfaldsvinkler.

Store forandringer på mit arbejde

Omstrukturering, fusioner og Covid-19 er eksempler på, hvordan du som leder eller medarbejder kan blive udfordret.
Store forandringer på arbejdspladsen har de fleste oplevet. Forandringer er kommet for at blive, og det udfordrer vores hverdag. Find din vej til at tackle forandringer i dit arbejdsliv, så det bliver udfordrende på den gode måde.

Sygdom i familien

Find din vej til at tackle sygdom i familien
Rigtig mange af os oplever, hvordan sygdom og handicaps i den nærmeste familie påvirker vores hverdag. Nogle er bedre end andre til at tackle de udfordringer, der følger med. Det påvirker arbejde, fritid, venner og i hele taget vores opfattelse af familielivet.